Gymnastik
Instruktør i afdelingen
Instruktør i afdelingen
Er du gymnastikinstruktør eller kender du én i dit netværk?
I Stavtrup gymnastikafdeling har vi i de sidste par år haft en stor tilgang af medlemmer grundet i den store tilflytning til Stavtrup. Vi har i afdelingen et ønske om, at udbyde en varieret sæsonplan for både børn og voksne i Stavtrup.
Gymnaster er der nok af, men vi er desværre i den situation, at den skare af frivillige kræfter, der skal til for at få holdene op at stå ikke er stor nok. Får vi ikke flere trænere i foreningen, kan vi risikere, at nogle hold ikke bliver en realitet.
Derfor prøver vi ad denne vej, at hverve nye trænere. Vi håber, at I kan og vil være med til at sprede budskabet i jeres netværk. Gymnastikafdelingen tilbyder kurser, både lokalt og i DGI regi og der vil være en økonomisk godtgørelse som følger reglerne om frivilligt arbejde.
Så har du tid og lyst, eller kender nogen der har, så tøv ikke med at tage kontakt til gymnastikafdelingen.
Kunne du godt tænke dig at være instruktør i Stavtrup Gymnastikafdeling, så tag kontakt til et af bestyrelsesmedlemmerne.
Hjælpeinstruktør i afdelingen
Kunne du godt tænke dig at være hjælpeinstruktør i Stavtrup Gymnastikafdeling, så tag kontakt til et af bestyrelsesmedlemmerne.
Forventninger til hjælpere i Stavtrup Gymnastikforening
Praktisk:
Alder: 7. klasse og opefter
- Oplyse kontaktoplysninger til bestyrelsen: Fuldt navn, adresse, fødselsdato, telefon og email-adresse.
- Hvis ikke du kan komme, skal du forsøge at finde en afløser blandt de andre hjælpere i foreningen. Træneren skal have besked om, at du ikke kommer, og hvem der kommer som afløser for dig. Hvis det ikke er lykkedes dig at finde en afløser, må du give træneren besked om dette. Kontaktoplysninger på de andre hjælpere, kan du finde på adresselisten, der sendes ud i starten af sæsonen.
- Vi forventer, at information der sendes ud fra foreningen læses, og at der svares på emails og andre beskeder fra foreningens bestyrelse og fra den ansvarlige træner.
- Det er et krav, at man deltager på hjælpetrænerkurser for at være hjælper i foreningen.
- Instruktørgodtgørelse afregnes ud fra godtgørelsesskema som afleveres til kassereren. Kontakt evt. kassereren, hvis du har brug for hjælp.
I gymnastiksalen:
Du er den ”voksne”/ store. Du skal være et godt eksempel for gymnasterne på holdet, og bakke træneren op. Derfor forventer vi, at du:
- Kommer til tiden
- Følger trænerens anvisninger – også selvom den er henvendt til gymnasterne.
- Hjælper træneren med at skabe ro i gymnastiksalen.
- Forsøger at skabe dig et overblik og hjælpe træneren hele timen – også selv om du ikke bliver bedt om det (f.eks. forsøger at trøste børn der er kede af det, eller hjælper børn der skal tisse).
Føl i afdelingen
Kunne du godt tænke dig at være “føl” i Stavtrup Gymnastikafdeling, så tag kontakt til et af bestyrelsesmedlemmerne.
Forventninger til føl i Stavtrup Gymnastikforening
Alder: Føl: 4.-6. klasse
Praktisk:
- Oplyse kontaktoplysninger til bestyrelsen: Fuldt navn, adresse, fødselsdato, telefon og email-adresse (forældres eller deres egen eller begge?).
- Hvis ikke du kan komme, må du rigtig gerne forsøge at finde en afløser blandt de andre føl i foreningen. Træneren skal have besked om, at du ikke kommer, og hvem der kommer som afløser for dig. Hvis det ikke er lykkedes dig at finde en afløser, må du give træneren besked om dette. Kontaktoplysninger på de andre føl, kan du finde på adresselisten, der bliver sendt ud i starten af sæsonen.
- Vi forventer, at information der sendes ud fra foreningen læses, og at der svares på emails og andre beskeder fra foreningens bestyrelse og fra den ansvarlige træner.
- Vi forventer, at forældre bakker børnene op i forhold til at huske at give besked og svare på emails.
- Det er som udgangspunkt et krav, at man deltager på et minihjælpetrænerkursus i løbet af de første sæson for at være føl i foreningen.
I gymnastiksalen:
Du er den ”voksne”/ store. Du skal være et godt eksempel for gymnasterne på holdet, og bakke træneren op. Derfor forventer vi, at du:
- Kommer til tiden
- Følger trænerens anvisninger – også selvom den er henvendt til gymnasterne.
Eksempel: træneren siger, at gymnasterne skal sætte sig i en rundkreds på gulvet. Du som føl sætter dig i rundkredsen på gulvet, og forsøger at få børnene til at gøre det samme.
- Der skal være tid til snak og pjat, men lad vær´ at snakke, når gymnasterne skal være stille, eller når træneren taler. Dette gælder også, hvis du er i den anden ende af gymnastiksalen.
- Husk at det er ikke dig, der er til gymnastik. Spring og øvelser udføres sammen med gymnasterne, hvor det giver mening.
- Prøver at tænke på, hvordan du bedst kan hjælpe træneren hele timen. Dette kan du f.eks. gøre ved at forsøge at trøste børn, der er kede af det, eller hjælpe børn der skal tisse.
Kontakt bestyrelsen
Leger du med tanken om at blive instruktør, men har ingen erfaring? Vi sender dig gerne på kursus.
Afdelingens værdigrundlag
Sammenhold
Fællesskab
Udvikling
Kvalitet
Nyheder
No Results Found
The page you requested could not be found. Try refining your search, or use the navigation above to locate the post.